PRÆSTENS SKRÆK

6,5% vol.

Kerteminde Bryghus´ PRÆSTENS SKRÆK er en overgæret øl brygget på fire malttyper, to humletyper, gær og vand. Ingen tilsætningsstoffer. Ufiltreret og upasteuriseret.

Den tidligere frue på gården, hvor Kerteminde Bryghus ligger, var kendt som en meget dygtig brygger.

Øllet var velkendt for sin kvalitet, og det gode øl blev i folkemunde kaldt “Præstens Skræk”. Navnet kom af, at folk ikke altid kunne finde den lige vej hjem – heller ikke præsten.

Præstens Skræk er brygget efter de originale gamle opskrifter, der lå gemt i brygkarrene fra den tidligere frue på gården. En kraftig mørk øl, der smager godt af alle de gode råvarer.

Flot kastaniebrun og kraftigt skum. En øl med meget mere af det hele!

Bør serveres ved 8-10 grader.